Tony’s Mission Lock er en juridisk mekanisme, der sikrer vores mission, uanset aktionærstruktur.
Tony's Mission Lock i en kakaoskal
I juni 2023 introducerede vi en ny styringsstruktur for at låse vores mission om at gøre en ende på udnyttelse i kakaobranchen: fattigdom, børnearbejde og skovrydning. Vi hører dig spørge: men var det ikke allerede planen? Du har helt ret i at tænke, at vores mission og Tony’s indkøbsprincipper samt vores ledelsesteams juridiske forpligtelse til at opretholde dem allerede er forankret i Tony’s vedtægter (de stiftende dokumenter, der beskriver formålet med en organisation). Som en uafhængig juridisk struktur har Tony's Mission Lock imidlertid en ’gylden aktie' (alias en ikke-økonomisk andel) i virksomheden, hvilket giver dem beføjelse til at forhindre enhver juridisk ændring af definitionen af Tony's mission, Tony's indkøbsprincipper eller andre missionsrelaterede artikler.
Denne struktur overvåges af 3 uafhængige Mission Guardians, hvis eneansvar er at beskytte Tony’s mission. De fungerer som et offentligt kontaktpunkt for alle interessenters bekymringer og vil gå i gang for at holde Tony’s ledelsesteam til regnskab gennem adskillige offentlige og retslige eskaleringsgreb, hvis der skulle opstå en missionsdrift. Det betyder, at Tony’s mission og Tony’s indkøbsprincipper i Tony’s vedtægter ikke kan ændres uden Mission Guardians' godkendelse – hvilket effektivt låser Tony’s mission, så længe virksomheden eksisterer.
Tony's 3 Mission Guardians: Seth Goldman, Ikenna Azuike & Anne-Wil Dijkstra
3 uafhængige Mission Guardians med solid erfaring inden for social impact og bæredygtighed fungerer som repræsentanter for Tony’s mission. Vi har beskrevet deres kvalifikationer nedenfor.
Seth Goldman, grundlægger af Honest Tea og Eat the Change samt bestyrelsesformand for Beyond Meat, vil fungere som den første formand nogensinde for Tony's Mission Lock. Seth er en impact-iværksætter og har erfaring med at udvikle missionsdrevne virksomheder under en række offentlige og private aktionærstrukturer.
Den tidligere advokat og nu tv-vært Ikenna Azuike er den anden Mission Guardian. Han bidrager med bred erfaring inden for social- og klimaaktivisme, strategi og journalistik samt en forståelse af Vestafrikas socioøkonomiske kontekst og juridiske erfaringer fra hans tidlige karriere som advokat.
Og endelig et navn, der måske lyder bekendt: Anne Wil Dijkstra, Tony’s tidligere chef for Impact, Operations og People & Culture, runder Mission Guardian-trioen af og bringer værdifuld insiderviden om Tony’s effektmodel og praktisk erfaring med at implementere denne model operationelt til teamet.